VORES HISTORIE
og vores vision og filosofi
Vores historie begyndte for fem år siden, hvor vi mødte hinanden i finansverdenen. Med tiden fandt vi fælles fodfæste i en stærk passion for mad og drikke – og for den sanselige og rituelle oplevelse, der opstår, når der er tænkt over produkt, kvalitet og historien bag.
Det førte os naturligt ind i kaffebranchen, fordi vi oplevede, at det kan være overraskende svært at finde kaffe, der er lavet med ægte passion og respekt for håndværket.
Bæredygtigt altenativ.
Vi ønskede at skabe et bæredygtigt alternativ til både anonym supermarkedskvalitet og den massive udbredelse af kaffekapsler. Kapselkaffe er bekvemt, men sker på bekostning af smag, kvalitet og miljø.
De seneste år har vi forfinet vores tilgang til kaffe, og i sensommeren tog Coffee by Primate's endelig form. Strukturer og processer var på plads – nu skulle universet skabes.
Vores ambition er at gøre op med forestillingen om, at premiumkaffe kun er for de få. Vi fjerner unødige omkostninger og fokuserer kompromisløst på kvalitet, miljø samt åbenhed og transparens.
Vi deler den samme passion – og netop vores forskelligheder gør os stærkere som team.
— Hvem er vi —
Passion og vedholdenhed skaber drømme

Andreas Mark
CEO, Co-Founder og den, der bærer det overordnede ansvar for retning, struktur og daglige beslutninger i Coffee by Primate's.
Andreas er entreprenør af natur og kendetegnet ved et klart strategisk overblik, en stærk idékraft og evnen til at omsætte visioner til konkret handling. Kompetencer han erhvervet som leder og direktør i større organisationer
Hvor mange fokuserer på oplevelsen af kaffe, går Andreas et spadestiket dybere. Han forstår teknikken bag maskinerne, processerne bag produktionen og de detaljer, der afgør kvaliteten af det endelige produkt. Det er netop denne tekniske indsigt, der gør ham i stand til at forme forretningen med præcision og sikre, at alle dele af virksomheden arbejder i samme retning.


Jimmy Frost
Som Co-Founder i Coffee by repræsenterer den del af virksomheden, hvor følelser, stemninger og menneskelig intuition får lov at forme retningen.
Hvor andre ser kaffe som et produkt, ser Jimmy den som en oplevelse. En følelse. Et øjeblik, der kan skabe ro, nærvær og en lille forandring i kroppen, når smagsoplevelsen er den rette.
Med en stærk fornemmelse for farver, æstetik og den udefinerbare stemning omkring en kop kaffe, arbejder Jimmy med den historiefortællende del, der skal mærkes snarere end forklares.
Han er optaget af, hvad kaffe kan flytte i mennesker, hvordan den kan skabe et ritual, en pause eller en følelse af kvalitet i en verden, der ofte bevæger sig for hurtigt.
I virksomheden bærer Jimmy ansvaret for den operationelle struktur og administration, som sikrer at men som kunde får sine varer. Indkøbsaftaler, serviceprogrammer, fakturering, processer og den generelle orden i forretningen ligger hos ham. Det er de områder, hvor hans præcision, overblik og sans for detaljer skaber ro og retning. Det, som for mange virker komplekst eller kedeligt, er for Jimmy en måde at skabe stabilitet og kvalitet i alle led af virksomheden.
- Kontakt os -
Vi byder på den næste kop kaffe
coffeebyprimates.dk
Langebrogade 1C, 1411 København K, Danmark



